Billedet på sidehoved
  • Maglebjergskolen
 

Information om sundhedsplejens tilbud på Maglebjergskolen


På lige fod med kommunens andre skoler har Maglebjergskolen tilknyttet en sundhedsplejerske ansat i Allerød kommune.

Alle elever vil blive tilbudt en kontakt til sundhedsplejersken ca. hvert andet år. Indskolingsundersøgelsen, som finder sted i 0. klasse, eller når barnet starter på skolen, foregår sammen med forældrene. Den omfatter en sundhedsfremmende samtale om barnets almene trivsel, samt en undersøgelse. Undersøgelsen vil som udgangspunkt bestå af en synsprøve, høreprøve, højde og vægtmåling. Undersøgelsen foregår på barnets præmisser i en rar og tryg atmosfære, og ofte ved hjælp af piktogrammer.

I de følgende år er forældre velkomne, men ellers undersøges børnene i grupper eller med hjælp fra klassens lærere. Eleverne undersøges altid kun efter foregående aftale med forældrene. Sundhedsplejersken har tavshedspligt og de informationer, som sundhedstjenesten har om eleverne, vil ikke kunne videregives til andre på skolen uden forældres accept.

Sundhedsplejen arbejder forebyggende. Hvis der findes forhold, der kræver nærmere udredning henvises altid til læge eller speciallæge.

Beskrivelse af sundhedsplejersken øvrige opgaver på Maglebjergskolen

  • Sundhedsplejersken tilbyder undervisning i en række relevante emner i samarbejde med lærerne på skolen. Det kan f.eks. være gode toiletvaner, kost, håndhygiejne, pubertet og prævention.
  • Kostplanlægning og vægtkontrol i forbindelse med henholdsvis undervægt eller overvægt
  • Generel rådgivning og vejledning af skolens personale inden for forebyggelse og sundhed herunder også hygiejne.
  • Tværfagligt samarbejde ift. den enkelte elev (forældre, lærer, psykolog eller terapeut)
  • Sundhedsplejersken deltager efter behov i forældrekonferencerne på skolen.
Sundhedsplejerske Janni Andersen kan træffes på 20 66 48 35 eller på [email protected]